Postkort fra Laos og Cambodia

December 2025

Det er sikkert ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker Sydøstasien. Den fine kultur, historien, naturen og de folk, som bebor området.

Vi startede i Luang Prabang i det nordlige Laos. En skøn kulturel by, hvis historiske, fransk inspirerede bydel, er omgivet af floderne Khan og Mekong. Vi sejlede på Mekong og så hellige buddha huler og passerede maleriske landskaber og landsbyer. 30 grader i skyggen var rigeligt. Vi så en bøffelfarm med tilhørende mejeri, besøgte gamle templer og spiste Laotisk mad, nogle steder med et fransk touch.

Turen gik videre mod Vang Vieng længere mod syd. På denne strækning skiftede vi 4 hjulstrækkere ud med en nyt moderne tog, som bringer en 8 timers bustur ned til en times transport. Til gengæld skal man møde på stationen en time før afgang og i toget kæmpe sig vej gennem store grupper af kinesere for at nå frem til sit sæde. År for år bliver der flere kinesiske rejsende, som sikkert er godt for økonomien, men som også tager en del af den Laotiske uskyld. Kineserne synes ikke at være en befolkning, som virker til at forstå eller respektere den lokale kultur. Ja! Det går hurtigt med tog, men landskaber ser man ikke meget af, da en stor del af strækningen går gennem tunneller.

Vang Vieng er noget specielt. Det ligger utroligt smukt og vi blev berigede af en sejltur med long Tail både, hvor vi fik en fornemmelse af den storslåede natur. Vi besøgte drypstenshuler og fik et indtryk af en by, som er under forandring, dels på grund af kinesere samt hippier fra hele verdenen.

Vi rejste til Vientiane, som er hovedstaden i Laos og havde en fin tur rundt i Buddha park, hvor vi fik indblik i Hinduisme og Buddhisme samt deres indbyrdes sammenhæng. Ruten førte os forbi regeringskontorer og parlamentet, samt den fransk inspirerede triumfbue. Laos er stadig et erklæret kommunistisk land, om end man har valgt at tillade privat ejendomsret og privatkapitalisme.

Mod syd så vi mægtige ruiner fra en svunden tid, og sejlede atter på Mekong. En af de store oplevelser er at se de store vandfald i grænseområdet mellem Laos og Cambodia. Vi gik gennem landsbyer og talte om husdyr og landbrugsproduktion.

Absolut mod sædvane boede vi knap så godt på en af øerne i Mekong. Dette, samt akkumuleret træthed, varme og et kæmpe regnskyl var lige ved at tage pippet fra os, men heldigvis rejste jeg med en rigtig god gruppe af veteraner, som hurtigt fik humøret op igen.

Rejsen fortsatte ind i Cambodia. Vi startede i den østligste provins, hvor vi besøgte en landsby, hvor man graver efter ædelsten. Et farligt arbejde under jorden, hvor man kan forstå, at indtægterne fra minerne ikke er særlig høje, medmindre man er meget heldig og finder en stor ædelsten. Med båd sejlede vi til Kachock folket og så deres landsby. En af de mere spektakulære oplevelser er, at man på deres kirkegård ser offergaver til afdøde, f.eks. den knallert som han holdt af at køre på, i levende live.

Et andet sted, sejlede vi for at finde ferskvanddelfiner. Ifølge seneste optælling, er der kun godt 100 tilbage, som lever på en 180 km lang strækning af Mekong. Men tænk! Vi så dem!

Desto nærmere vi kom hovedstaden Phnom Penh, hvortil vi naturligvis sejlede, desto mere kulturtungt blev landet. Vi nærmede os det gamle centrum for Khmer riget, nemlig Angkor Wat. Vi fik de følgende dage både set ”før Angkor Wat, Angkor Wat perioden og efter Angkor Wat”. Det store klimaks var at se selve Angkor Wat templet, som i sin tid har været omgivet af en befolkning på omkring 1.000 000 mennesker.

Cambodia rummer en grum fortid. I 1975 blev landet overtaget af Pol Pot og Khmer Rouge. Mange mistede livet, i de år de var ved magten. Denne næsten uudholdelige historie bliver man mindet om, ved besøget ved Killing Fields og et af deres gamle tortur fængsler. Desværre er der ikke meget lærdom at hente der. Det kan man forvisse sig om, når man ser billederne fra Aleppo i Syrien, Billederne fra Ukraine og fra Gaza.

Oplevelserne var Killing Fields står i skarp kontrast til den gudesmukke natur, der findes i landet og den milde venlig modtagelse, man får overalt.

Rejsen varede 3 uger. Det kan virke som lang tid, når man konstant bliver bombarderet med så massive indtryk af Laos og Cambodia. Men det er svært at gøre det hurtigere, når man er ambitiøs og gerne vil både i bredden og dybden. Vi har forsøgt at gøre vores bedste.

Mogens