Postkort fra Burma
Juli 2018

Vi har tilbragt eventyrlige dage i Burma. Vi rejste i regntiden og forventede monsun fra første dag, vi betrådt landet. Det regnede da også, men i kortere heftige regnbyger. Vi tog på Scott Marked som det allerførste. Min kone og datter gik som forventelig i gang med store indkøb, for Burma er billigt at være i, både hvad angår mad og alt andet vi begærer, som tøj, tasker og sko. Taxa fra sted til sted koster 12 kr. Vi kørte derefter meget passende til restaurant Monsun for at indtage vores frokost. Burma mad burde have sin egen placering i " verdenskøkken" sammenhæng med sin store og kvalitative variation over et væld af kendte og ukendte frugter og grøntsager samt fisk, snegle og skaldyr. Dertil spændende krydderurter og krydderier. At landet også frembringer alle typer af kød inklusive ænder, duer og vagtler som noget helt dagligdags, siger nærmest sig selv. Vi tog en taxi til den store Swedegon pagode hvor vi mellem regnbygerne så, ikke alene det fantastiske guldbeklædte bygningsværk, men også det farverige og inderlige buddhistiske folkeliv, som udspiller sig der. Efter en hvilepause på hotellet endte vi i Yangons chinatown og spiste aftensmad bestående af blandt andet grillstegte kæmpe rejer. Vi kan snildt spise sådan et sted. Specielt min Lao kone og datter synes ikke til at slå ihjel med lidt potentielle bakterier eller chili i det høje register.

Jeg har en rigtig god ven i Yangon, som jeg har arbejdet sammen med i mange år i Burma. Vi mødtes med "Erik" næste morgen og udvekslede rituelle gaver. Han fik et kilo lakrids og jeg 1 kg kaffe. Burma producerer noget af verdens bedste kaffe efter min vurdering. Det er helt enkelt en kulinarisk oplevelse. Vi kørte med tog rundt i hovedstaden. På den måde ser man bagsiden af byen. Vi gik en tur på et marked og købte fornødenheder. Denne gang drikkevarer og en anden delikatesse nemlig Burma the.

Vi sejlede på Ayeyarwady floden, som løber gennem Yangon fra sit udspring i nedre Himalaya, 2170 km ud til deltaet i den Bengalske Bugt. En af Eriks venner har startet et vandtaxi firma, så man nu kan sejle langs med Yangons forstæder, samt over floden til småbyer, som findes der. Det er et forvarsel om nye tider, hvor havnen som nu losser og laster det meste med håndkraft bliver moderniseret. Som det er nu, er det et malerisk skue præget af alskens stykgods, slavelignende arbejdsforhold og små sampaner, der sejler mennesker frem og tilbage over floden.

Frokosten blev spist på en af Yangons top 10 thehuse. Erik præsenterede os for en række glimrende salater, hovedretter og desserter. Efter besøg i diverse forretninger kørte vi til en pagode, som min kone bare måtte se. Her står der nemlig en statue af en ånd, som har en hånd med en strittende pegefinger. Rygtet vil vide, at en besøgende for nylig havde bedt ånden om at blive rig. Og, som ventet, blev kvinden overordentlig velhavende. Det måtte min kone så også prøve.  (indtil videre er det kun lykkedes min kone at bruge penge på rejsen og der er ikke kommet indtægter ind den anden vej)

Vi sluttede dagen med tag selv streetfood buffet i hjertet af Yangon.

Mogens